07-06-2022

Mindeord om Birtha Schou

Birtha Schou, Dansk Handicap Idrætsforenings afdeling Horsens kasserer og altfavnende altmuligkvinde er død så pludseligt, at det kom som et chok, og har efterladt os alle lamslået.
Birtha stod for alle opkrævninger og tog sig af alle nye medlemmer, hendes død er et kæmpe tab for foreningen og virker lige nu helt uerstattelig.
Selvfølgelig er tabet størst for Flemming, Birthas mand og støtte i alt, men vi var alle meget glade for Birtha, hun lever videre i vores hjerter, og vi tænker på hende, hver gang vi går i vandet.
På vandgymnastikafdelingens vegne, Helga Tittel Korsgaard